fredag den 2. marts 2012

Velkommen

Hej og velkommen til min blog


Jeg har lavet denne blog, så I nemmere kan følge med i mine udskejelser og se lidt billeder undervejs.
Tiden nærmere sig hastigt og jeg er ved at gøre de sidste forberedelser. Der er mange ting man skal have styr på inden sådan en tur. Jeg glæder mig som en gal, men må indrømme jeg også er lidt nervøs over hvad det er jeg har kastet mig ud i. Det er første gang jeg skal til Sydamerika og første gang jeg er væk så længe hjemmefra.


Til orientering: Jeg rejser onsdag d. 7. marts og kommer hjem igen( efter planen) d. 11. juli.
Jeg har planlagt at besøge Bolivia, Chile, Peru og så til sidst Ecuador, hvor jeg skal bo i knap tre måneder og arbejde frivilligt. De første fem uger rejser jeg med Clara fra min efterskole, og vi besøger de første tre lande sammen. Hun har boet i Venezuela i 6 måneder nu og jeg skal mødes med hende når jeg ankommer til La Paz, Bolivia. 


Jeg glæder mig meget til at fortælle om mine oplevelser og bringe lidt eventyr ind på de danske skærme ;)


- Henriette

2 kommentarer:

  1. Hej min søde datter. Rigtig god tur. Jeg glæder mig til at dele dine oplevelser. Må al mulig held og lykke følge dig.
    Kærligst Mor

    SvarSlet
  2. Kære datteren min. Dejligt at høre at du er kommet godt derover, trods besvimelse. Det var da også lidt af en tur. Det med hygiejnen ved du jo er så som så i de fattige lande, men luk øjnene for det og sørg for at du ikke får infektioner. Super at I har fundet sammen, Clara og dig.
    Det er da lidt af et hostel I er kommet på. Man drikker vist ikke så meget sodavand der!
    De kærligste hilsener og tanker fra Mor.

    SvarSlet