Saa har jeg snart vaeret her i en uge. Tiden gaar staerkt. Jeg er begyndt at arbejde paa mit projekt, Camp Hope, hvor jeg hjaelper til i en gruppe med ca. 10 handicappede boern. Det er et rigtig rart sted. Alle er saa soede og venlige. Det var dog lidt af et chok at moede alle de handicappede boern. Har aldrig kendt nogen, der var handicappede foer, saa jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle haandtere det. Lidt efter lidt har jeg dog vaennet mig til det og er mere afslappet med det nu. Jeg blev sat direkte i gang med at skifte ble og made dem. Det var ogsaa meget graenseoverskridende, men det skal jo goeres. Det er jo det, jeg er der for at hjaelpe med. Der er en del andre voksne og frivillige, saa jeg foeler ikke at jeg redder liv, men det er ogsaa fint nok. Man kan se, at voluntoererne goer et stort stykke arbejde og letter byrden, saa sammenlagt er jeg med til at goere en forskel. Det er rart at taenke paa. I min gruppe er der ogsaa en voluntoer fra Italien, en fra Litaun og en fra USA. Vi er i alt 4 fra VASE paa projektet. Det er ret mange. I gaar var vi i parken med boernene. Det var en dejlig dag. Solen skinnede og det var skoent for boernene at komme lidt ud.
I dag havde jeg min foerste spanskundervisning. Jeg har faet en privatlaerer, som kommer hjem til mig om eftermiddagen 3 gange om ugen i 1,5 time. Det er rigtig rart at komme i gang med at faa undervisning. Men pyh hvor er der langt igen.
I morgen tager jeg til Canoa med en gruppe fra organisationen. Vi bliver der indtil tirsdag, da 1.maj er en fridag her og har faaet fri paa mandag. Jeg glaeder mig til at komme ud til det varme kystklima og til at moede de andre voluntoerer. I dag moedtes jeg med en anden dansk pige, som ogsaa bor her i Quito og er voluntoer gennem VASE. Det var skoent endelig at kunne pludre loes paa dansk igen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar