Livet her i Quito er, paa trods af en dagligdag med nogenlunde de samme rutiner som i Danmark, helt anderledes. Baade mentalt lever jeg i en helt anden verden, men ogsaa praktisk. Livsstilen, mentaliteten og ikke mindst miljoet og omstaendighederne er langt fra det velkendte. Jeg er efterhaanden ved at komme godt ind under huden paa ecuadorianerne og foeler nu, at jeg kender Ecuador mere end bare toppen af isbjerget.
Jeg bliver tit spurgt, hvordan Ecuador er forskelligt fra mit land og hvad jeg synes, der er saert her. Det har tvunget mig til at reflektere lidt over, hvordan jeg i virkeligheden oplever landet, kulturen og folket? Den stoerste forskel, som man ikke kan undgaa at blive konfronteret med flere gange dagligt er forholdet til tid. Det har ogsaa faaet mig til at indse den store kontrast, der er til den danske mentalitet.
Med modermaelken faar vi danskere automatisk integreret et lille ur, der hele tiden paaminder os om urets tikken og om tidens vaerdi. Vi overholder tider punktligt og hvis bussen er bare 4 minutter forsinket, saa maa den da vaere koert galt! Ogsaa i det lange loeb har tiden en hoej vaerdi. Vi planlaegger alt ned til mindste detalje og laegger vores liv i skemaer og tidsplaner. Selv hvornaar vi vil giftes og have boern er der mange, der har lagt et tidsbudget paa, og jeg indroemmer da blankt, at jeg er en af de mange, der har lavet et udkast til livsplanen. For os har hver dag, hvert minut en uerstattelig vaerdi og vi revurderer hele tiden liv, for at opnaa den optimale livskvalitet. Hvis det betyder en skilsmisse eller et karrierskift er vi ikke bange for at foretage et drastisk valg.
Efter at have brugt to maaneder i Ecuador, har jeg nu oplevet et helt andet forhold til begrebet tid. Jeg blev hurtigt introduceret for begrebet ecuadoriansk tid i kontrast til europaerisk tid. Ecuadoriansk tid betyder
+ en halv til en helt time. Det inkluderer alt ligefra moedetid, aftaler og tv-tider. Det mest konkrete eksempel, jeg hver dag bliver konfronteret med, er busserne og transporten i det hele taget. Der findes ingen tidsskemaer paa busserne, og man bliver derfor noedt til at vente paent i vejkanten paa at en bus kommer forbi og har lyst til at tage en med. Det kan betyde en forskel paa 1 minut til 30 minutter. Bare en bustur fra Nordquito til Sydquito tager nemt 2 timer, selvom der nok ikke er mere end 20 km. Ecuadorianerne er ogsaa altid meget optimistiske med tiden saa en bustur paa en time, tager da i hvert fald ikke mere end 40 minutter. Det voldte mig en del problemer i starten og gjorde at jeg kom meget for sent pga. min families optimistiske forudsigelser. Generelt har tiden ikke den store betydning, for tid er der jo masser af. Det vil ogsaa sige at jeg har brugt utallige timer paa at sidde og vente i bilen paa at min vaertsfar liige skulle ind og hente noget, eller paa at vi kunne komme ud af doeren til en fest. Jeg oplever det meget som om, at ecuadorianerne altid lever i nuet, hvor vi danskere altid er et skridt inde i fremtiden. Ogsaa livsplanlaegningen er et ukendt begreb for de fleste her. Mange faar boern inden de er rundet 25 og oftest ikke planlagt, da abort er ulovligt her, og det saetter for mange en stopper for droemmene. De etablerer sig derfor i en ung alder uden at have udlevet de vilde ungdomsaar, og priorieterer familien over droemmene. For mange er livsdroemmen dog primaert at etablere sig med en familie og opleve kernefamilielivet. Desuden er der oekonomisk ikke raaderum til at droemme stort og de fleste er derfor taknemmelige for et roligt liv med familien.
For familien er virkelig jordens omdrejningspunkt for ecuadorianerne. Familien kommer i foerste raekke og man prioriterer altid hinanden hoejt. Livskvalititet er ogsaa i fokus her i Ecuador, men det har bare en anden betydning. Ecuadorianerne, som jeg kender dem, tager til takke med et ydmygt liv, hvor de arbejder fra kl. 8 morgen til 8 aften og kun har tre dages ferie ved stranden om aaret. De fleste har aldrig vaeret i udlandet og har aldrig ejet en bil. Livskvalitet for dem handler ikke om materialismen og livsgoderne, men naermere om at kunne skabe et trygt og oekonomisk liv for sine kaere. Ecuador er stadig et meget fattigt land, hvor ca. 40 % lever under fattigdomsgraensen. Derfor er de elementaere livsgrundlag som indtaegt, hus og tryghed ikke en selvfoelge.For de fleste er hver dag en kamp for at faa det hele til at loebe rundt, og de nyder derfor de smaa stunder mere intenst, end jeg er vant til. Jeg har faaet vaerdien af disse stunder helt ind paa livet igennem min familie, og jeg ved nu mere end nogensinde foer, at lykken er en salsadans paa koekkengulvet eller et kaempekram i sengen. Det har gjort mig saa meget rigere at opleve den helt enkle og ligetil lykke.
Der er utallige forskelle mellem os danskere og ecuadorianerne. Nogle er til at se og nogle er ikke. Jeg er blevet konfronteret med mange kulturforskelle og har oplevet den mindste ting, som en verden til forskel her. Eksempelvis beholder man altid skoene paa, saa sokkerne ikke bliver beskidte, man spiser ris hver dag - for som et ordsprog siger; En en dag uden ris ikke en rigtig dag, man hilser alle med et kys og et "Hvordan gaar det?", uanset om man kender personen, og om det bare er et flygtigt moede - og man kysser selvfoelgelig farvel igen selvom det er to sekunder siden man moedtes. Alle disse ting, som er saa naturlige for ecuadorianerne var i starten meget fremmede og saere for mig. Men omvendt har vi jo ogsaa nogle maerkelige traditioner i Danmark. Vi pynter et grantrae og danser rundt om det juleaften, vi spiser til vi faar ondt i maven ved hver en festlig lejlighed, og vi klipper huller i sokkerne paa brugdommen til hans bryllup. Helt normale er vi da heller ikke.Vi har vores saere traditioner, men det er jo dem, der er med til at skabe vores karakteristiske kulturer - og hvad ville verden egentlig vaere uden dem. Er det ikke dem, der goer det sjovt at rejse ud og opleve, blive chokeret og forundret?
Saa hvad er i virkeligheden forskellen - for vi er jo alle sammen vel nogenlunde ens naar det kommer til stykket? Alle oensker vi at udleve vores droemme og opnaa den bedst mulige livskvalititet. En ting er sikkert - kaerligheden og omsorgen for andre mennesker er ikke noget, der aendrer sig, selvom man befinder sig omme paa den anden side af Jorden. Det gaelder baade i Danmark og Ecuador, at saa snart man aabner doeren til et hjem, bliver man moedt med aabne arme. Mennesket er jo paa trods af ydre faktorer inderst inde ens, og det er den naestekaerlighed, der har givet mig lov til at faa indblik i denne fantastiske kultur. Jeg skal ikke doemme hvilken kultur, der er bedst, og jeg har slet ikke i sinde at opveje det paa den maade. Hver kultur er rig paa sin egen saerhed og goer verden til et mere spaendende sted at udforske. Saa skal vi ikke bare hylde vores kulturer og tage en ekstra svingom om det grantrae ;)
 |
| Guy(marsvin) paa grillen |
 |
| Min dejlige ecuadorianske familie |
 |
| Ecuadoriansk foedselsdag paa mit projekt |
 |
| Ecuador - mit andet hjemland |
 |
| Otavalensk ung pige i traditionel klaededragt |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar