The Best of Colombia

Et lidt forsinket indlæg omkring min sidste måned på eventyr i Colombia - men bedre sent end aldrig :)

Jeg forlod Quito, min nye hjemby, med tårer i øjnene og en mærkelig følelse af at være vel vidende om, at jeg nok ikke i den nærmeste fremtid - og nogle måske aldrig mere - kommer til at se de mennesker, man havde knyttet sig så meget til. Det var en stærk oplevelse, der bekræftede at jeg virkelig var kommet til at holde af Ecuador og de mennesker jeg havde lært at kende.

Det var dog også med frisk mod og lyst til nye eventyr at jeg begav mig videre. Jeg savnede livet som backpacker, og dermed friheden, selvstændigheden og de evige muligheder. Jeg var kommet til at købe så mange alpaca sweatre og andet gøgl, så min taskede bugnede og jeg kæmpede med at holde mig inden for den ene taske som jeg måtte have med.

Undervejs i mit ophold i Ecuador var jeg blevet gode venner med mange af de andre voluntører fra ICYE, og 5 af os havde tid, lyst og penge til at tage en tur til Colombia sammen. Det var sammen med Signe, fra Nyborg, Lily, fra Finland, Matilda, fra Sverige og Toka, fra England at jeg rejste mod Colombia. Jeg var noget nervøs, da jeg satte mine fødder på colombiansk jord, for hvad jeg ikke havde hørt og læst om kokainsmugling, kidnapninger, korrupte taxaer og politi. Det var nok til at skræmme både mig og samtlige i min familie. Men man er jo kun ung ( og overmodig) en gang, så jeg tog chancen. Det viste sig dog, at vi slet ikke behøvede at være så nervøse. Vi blev hverken berøvet, kidnappet eller det der var værre. Der er selvfølgelig stadig en masse problemer i Colombia, men det er ingenting i forhold til for 10 år siden, og regeringen har gjort en kæmpe indsats i bekæmpelsen af kriminalitet. Jeg må indrømme at Colombia var det land, jeg f'ølte mig mest tryg i i Sydamerika. Der var altid politi at se, og de var også flinke til at eskortere os rundt og lege guider, når vi forvirrede turister ikke lige kunne finde op og ned på kortet.

Cartagena

 

Vi fløj først til Bogóta, hvor vi tilbragte 4 afslappende dage med at sove længe, spise god mad, byture og bare at nyde ikke at skulle bekymre sig om arbejde, spanskundervisning, værtsfamilie osv. Derefter fløj vi til Cartagena, som er en meget kendt og turistet by ved den caribiske kyst i Colombia. Det var en nøgleby i den spanske kolonisering og har et meget smukt og berømt historisk centrum.

Vi fløj rundt, da afstandende er meget store, det kan være lidt farligt med natbusser stadigvæk, men især priserne var det afgørende: busserne er absurd dyre i Colombia. Vi fik en billigere flytur på en time, end en 20 timers bustur ville være. Det var jo luksus og vi sparede en masse transporttid. I Cartagena slappede vi også rigtig meget af ved stranden og tog tre dage på den idylliske "Playa Blanca" - en helt igennem fortryllende paradisstrand på en ø 2 timer ude for Cartagena. Den er  (næsten) helt uden electricitet, og der er kun det basale. Vi sov i hængekøjer 3 meter fra vandkanten, levede af skøn frisk fisk og så ikke os selv i spejlet i løbet af den tid. Det var de skønneste og mest afslappende tre dage i mit liv - og det tætteste man kunne komme på Paradis.

Udsigten fra min hængekøje på "Playa Blanca"

Efter vi kom tilbage til Cartagena, tog de 4 piger tilbage til Ecuador, hvor de skulle rejse lidt rundt og derefter vende tilbage til deres lande. Jeg blev tilbage og havde 2 uger til at opleve resten af Colombia. I starten var det lidt ensomt, men jeg fandt hurtigt melodien og blev egentlig rigtig glad for at rejse selv tilsidst. Jeg blev først i Cartagena et par dage, hvor jeg var ude og se en berømt vulkan, med et 2000 meter dybt mudderkrater, som bliver brugt til mudderbadning og muddermassage. Det var en meget mærkelig følelse, men rigtigt lækkert, når man lige vænnede sig til det.

Muddernassage i Volcan Totumo

 

Fra Cartagena fløj jeg til Medellin, som mest af alt er kendt for at være 80´ernes narkokartel og har en blodig historie med Pablo Escobar som hovedperson. Jeg mærkede ikke noget til den dystre fortid, men jeg havde også kun et kort besøg i byen. Jeg tog videre et par dage efter til Kaffeområdet og besøgte en kaffefarm, Hacienda Venecia, lidt ude for Manizales. Det var et eventyrligt sted, hvor der var så roligt og smukt, og jeg nød den prisvindende kaffe i så store mængder, at jeg ikke kunne sove om natten. Det skyldtes dog også et enormt uvejr, hvor tordenen ligefrem rystede huset og lynene lyste hele himlen op, som var det dag. På kaffefarmen fik jeg også en rundttur, hvor vi fulgte hele processen og lærte tæt mod alt, hvad man kan om kaffeplanter og kaffedyrkning. Det var rigtig spændende og nogle fantastiske dage i en helt speciel verden.

Nyder udsigten over kaffemarkerne

Lyn og torden

Jeg tog videre ind i kaffeområdet til en lille landsby, Salento, som også er kendt for kaffen og det smukke landskab. Her blev jeg inviteret med til et spil Tejo, som viste sig at være lettere farligt og nervepirrende. Det går ud på at kaste jern puck på en mudderplade, hvor man helst skal ramme de 4 pile, som er lavet af sprængstof i små mængder. Jeg fik dog et chok hver gang, og det var lidt halvfarligt, når jernpuckene fløj frem og tilbage i laden. Men lokalt var det og en sjov oplevelse. Dagen efter tog jeg ud på et 5 timers trek, hvor jeg besøgte den meget specielle "Valle del Cocora" - en dal fyldt med tårnhøje palmer, der gør det til et mystisk, men meget smukt sted.

Valle del Cocora

Fra køer, kaffe og Cowboys tog jeg videre til et helt andet sted. Cali er kendt som salsaens centrum i Colombia, hvis ikke i hele Sydamerika. Det blev for mig en helt særlig by, som åbnede dørene for den passionerede dans, som latinamerika er kendt for. Jeg fik privatundervisning i salsa af en meget dygtig instruktør, hvor jeg hurtigt lærte de vigtigste grundtrin. Jeg var ude næsten hver aften med både turister og lokale og dansede til den lyse morgen og til mine fødder ikke kunne mere. Jeg var utroligt heldig at opleve Independence Day i Cali, som var en fantastisk fest med udklædninger, folkedans, fest og dans til den lyse morgen. Jeg har aldrig mødt et folkefærd, som kunne feste så meget som Calenos´ne Det var en fantastisk afslutning på min rejse og fra Cali begav jeg mig tilbage til Bogóta med natbus og ud på en 2 dages lang returrejse til Danmark.