I arbejdstoejet og paa skolebaenken

Saa har jeg snart vaeret her i en uge. Tiden gaar staerkt. Jeg er begyndt at arbejde paa mit projekt, Camp Hope, hvor jeg hjaelper til i en gruppe med ca. 10 handicappede boern. Det er et rigtig rart sted. Alle er saa soede og venlige. Det var dog lidt af et chok at moede alle de handicappede boern. Har aldrig kendt nogen, der var handicappede foer, saa jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle haandtere det. Lidt efter lidt har jeg dog vaennet mig til det og er mere afslappet med det nu. Jeg blev sat direkte i gang med at skifte ble og made dem. Det var ogsaa meget graenseoverskridende, men det skal jo goeres. Det er jo det, jeg er der for at hjaelpe med. Der er en del andre voksne og frivillige, saa jeg foeler ikke at jeg redder liv, men det er ogsaa fint nok. Man kan se, at voluntoererne goer et stort stykke arbejde og letter byrden, saa sammenlagt er jeg med til at goere en forskel. Det er rart at taenke paa. I min gruppe er der ogsaa en voluntoer fra Italien, en fra Litaun og en fra USA. Vi er i alt 4 fra VASE paa projektet. Det er ret mange. I gaar var vi i parken med boernene. Det var en dejlig dag. Solen skinnede og det var skoent for boernene at komme lidt ud.

I dag havde jeg min foerste spanskundervisning. Jeg har faet en privatlaerer, som kommer hjem til mig om eftermiddagen 3 gange om ugen i 1,5 time. Det er rigtig rart at komme i gang med at faa undervisning. Men pyh hvor er der langt igen.

I morgen tager jeg til Canoa med en gruppe fra organisationen. Vi bliver der indtil tirsdag, da 1.maj er en fridag her og har faaet fri paa mandag. Jeg glaeder mig til at komme ud til det varme kystklima og til at moede de andre voluntoerer. I dag moedtes jeg med en anden dansk pige, som ogsaa bor her i Quito og er voluntoer gennem VASE. Det var skoent endelig at kunne pludre loes paa dansk igen :)

Mit nye liv

Nu er jeg naaet til 2. halvdel af min rejse: 10 ugers ophold i Ecuador hos en vaertsfamilie, hvor jeg skal arbejde frivilligt paa et projekt med boern. Jeg ankom til Quito i fredags, hvor Toka, en utrolig soed pige fra VASE/ ICYE tog imod mig og koerte mig hjem til min vaertsfamilie, hvor min "nye" bedstemor og lillesoester, Gaby, paa 14, ventede mig.

Det var en meget speciel oplevelse at gaa ind i det hjem, som man ved, man skal tilbringe de naeste 2,5 maaned i og hilse paa den familie, som man skal vaere en del af. Senere kom min "nye" mor, Germania, og hentede Gaby og jeg. Vi skulle aabenbart til en fest paa Gabys skole. Det var et jubilaeum med masser af traditionel dans og musik. Hvilken velkomst. Der moedte jeg ogsaa min "nye" far, Gustavo, og min "nye" lillesoester - den soedeste lille pige paa tre, Maria Gracia, som jeg faldt for oejeblikkeligt. Hele familien er super soede og siger at jeg er deres nye datter. Jeg tror ikke, jeg kunne have faaet en bedre familie!

Her i weekenden har vi spist hos bedsteforaeldrene, vaeret paa marked, set film og slappet af. Det har vaeret super dejligt at kunne slappe rigtigt af og pakke rigtigt ud, eftersom jeg har levet i en rygsaek de sidste 6 uger.
Jeg har mit eget vaerelse, og for at det skal vaere loegn har de henover weekenden installeret en computer med internet paa mit vaerelse, saa jeg kan skype med min familie, naar jeg har lyst. Jeg er saa glad :)

Mhs. til kommunikationen, er det lidt mere kompliceret. De snakker kun spansk, og jeg har efterhaanden fundet ud af, at jeg ikke snakker saa godt spansk, som jeg troede. Et 10 i spansk i gymnasiet betyder altsaa bestemt ikke, at man kan snakke spansk. Puh. Men jeg proever og forstaar lidt ind i mellem. Men noget spanskundervisning skal nok raade bod paa det vaerste.

Her i morgen skal jeg til orientation hos organisationen og i overmorgen starter jeg paa mit arbejde. Glaeder mig rigtig meget til at se stedet, rutinerne og boernene. Indtil videre ved jeg ikke saa meget om stedet, saa forklaerer mere, naar jeg har fundet ud af det :)

Inka Jungle Trail og Machu Picchu

Saa naaede vi til Cuszco, som jeg har glaedet mig helt ufatteligt meget til. Jeg er jo meget historie- og kulturinteresseret, og man finder ikke mange andre steder paa denne jord, der kan byde paa saa meget historie. Vi brugte dagene i Cuszco paa at opleve den gamle og helt fantastiske Inka arkitektur, der er mere og praecis og holdbar end meget andet man finder i dag. Vi var paa Inka Museum, fik shoppet en del laekre souvenirs og gaver og oplevede Cuszco by night. Loerdag morgen blev vi hentet af vores lokale guide Johan fra Lorenzo Expeditions, som skulle foere os igennem den udfordrende Inka Jungle Trail.

Kaffeboenner til toerring i junglen

 
Inka Jungle Trail er en alternativ tur til den originale Inka Trail, og inkluderer ogsaa adventure aktiviteter i modsaetning til Inka Trailen. Den foerste dag blev vi koert op ad zigzag vej opad et bjerg til vi naede toppen. Med fulgte desvaerre lidt koeresyge og hoejdesyge for mit vedkommende. Herfra skulle vi mountainbike nedad  den ligesaa zigzaggede nedkoersel. Det foregik paa en meget smal, og kringlet vej og tilmed i regn og hagl. Det var en vild oplevelse. Jeg var lidt nervoes, naar de store lastbiler skulle overhale, i svingene. Jeg naede dog hel og meget vaad ned og fik af vide at den tur "kun" har kostet 3 liv paa 11 aar. Paa den tur koerte vi ogsaa fra hoejlandet i Peru ned i hoejlandsjunglen og oplevede derfor et klimaskift fra toert og koldt, til fugtigt og varmt. Det var ogsaa mit foerste moede med junglen og jeg blev meget overvaeldet over, hvor flot og storslaaet det var. Senere den dag, var vi ude og riverrafte paa en flod, hvor niveauet laa paa 3 + ( skala fra 1 -5, hvor 5 er farligst). Det lyder ikke voldsomt, men boelgerne naede op paa de 3 meter, saa det var vildt sjovt. Vi overnattede i en lille flaekke ved navn Santa Maria.

Henry paa Inkasti i bjergene

Dagen efter trekkede vi 22 km paa ca. 8 timer. En del af turen foregik paa gammel inkasti og derfor ogsaa op ad trapper. Der er mange, der tror, at der kun findes én inkasti, som er den velkendte 4 dages tur til Machu Pichu. Det er helt forkert. Der findes mange hundreder, men  den meget omtalte er dog den foerste, der blev opdaget. I inkatiden foregik al transport via de stier til fods og med lamaer, som pakdyr. De kendte ikke til heste, hjul og brugte ikke skibe synderligt meget. Det var nogle fantastiske stier, men ogsaa meget smalle og usikre. Min hoejdeskraek kom paa lidt af en proeve, for man skulle ikke traede meget ved siden af for at tage en lodret tur ned i dybet. Vi ankom til Hot Springs ved Santa Teresa, hvor vi ogsaa overnattede. Det var skoent efter saa lang en gaatur. Om aftenen var vi ude og svinge skoerterne lidt, men det blev ikke saa sent, da vi var godt traette.

Naeste dag var vi ude og zipline. Ziplining er lidt ligesom en kaempe svaevebane imellem bjergene og derfor ogsaa meget hoejt oppe. Man bliver sat fast med en wire og haenger derefter bare og dingler i fart over til den anden bjergside, typisk et par hundrede meter. Det var en fed oplevelse. Bagefter trekkede vi i tre timer til Aguas Caliente, som er byen naer Machu Picchu.

Zip Line

Vi stod op kl 3.45 for at trekke de 4 km op til Machu Picchu inden solopgang. De 2 km foregik naermest lodret opad og var en stigning paa 400 meter. Vi naaede toppen gennembloedt af sved lidt efter solopgang. Det gjorde dog ikke saa meget, for hele dalen var indhyldet i en mystisk taage, saa vi ville ikke kunne se solopgangen alligevel. Det var helt fantastisk endelig at se Machu Picchu. Wauw det var smukt og overvaeldende. Det er virkelig saa billedsmukt, som man forestiller sig. Mine antropologiske tendenser fik lidt tics tror jeg. Efter 2 timers rundvisning noed vi bare de flotte ruiner og omgivelserne og begav os derefter traette og lykkelige tilbage til Aguas Calientes og derefter med tog til Cusco.

Machu Picchu !

Vores Inka Jungle Trail gruppe

Paa vej til Lima var vi forbi Naszca, hvor vi var ude og flyve med et minifly og saa Naszcalinierne. Samme dag tog vi videre til Lima og naaede derfor at koere mere end 25 timer i bus over 2 dage og 2 naetter. Det resulterede i haevede ankler og et par udmattede piger. Vi er nu kommet til Lima, hvor vi skal nyde den sidste uge ved stranden og maaske med en lille fest eller to... :p

Kolibrien fra Naszcalinierne

A Chile Moment

Vi var i Chile i lidt over en uge. Foerst kom vi til San Pedro de Atacama, hvor vi var ude og sandboarde og saa den beroemte Moon Valley i solnedgang med koelige drinks. Det var helt vildt sjovt at sandboarde, selvom jeg ikke var saa god til det. Spot os to tosser paa videoen fra turen - husk lyd ;p

link:
http://www.youtube.com/watch?v=k2Lv9M6iWlo&feature=plcp&context=C44e7a28VDvjVQa1PpcFP57ajSICWu_kw61rMbN9kf-n2w50GpWT8=

Fra San Pedro tog vi til endelig ud til stillehavet, til Iquique, hvor vi noed stranden og et laekkert hostel. Her var vi ogsaa ude at paraglide. Iquique er kendt for at vaere et af de bedste steder i verden at paraglide, fordi her var de mest stabile vejrforhold, og det er helt unikt at kunne flyve hen over byen og lande ude paa stranden. Det var en vildt fed og mega surrealistisk oplevelse. Jeg maa indroemme, jeg var lidt nervoes, da vi skulle loebe ud over klippen og paabegynde flyveturen. Men ellers derfra noed jeg bare at svaeve rundt sammen med fuglene :)

Fra Iquique tog vi nordpaa til Arrica, hvor vi ogsaa bare slappede af og noed Chile. Her var vi lidt ude og shoppe og i byen fredag aften ved stranden og dansede lige til solen stod op. Det var dog ikke helt sjovt dagen efter, da vi skulle til Peru og brugte hele dagen i en bus paa en opstigning fra 0 til 2.300 meters hoejde. Det var vist heller ikke kun hoejdesygen, der gjorde sit indtog.

Endelig kom vi til Arequipa efter et kort stop i Tacna. Her fandt vi et dejligt, nyt hostel og har leget turister her i et par dage. Byen er ogsaa paa Unescos Verdensarvsliste og er ogsaa kaldet Den Hvide By, da centrum bestaar af hvide kolonibygninger. Det er en rigtig flot og rar by. I gaar var vi inde og se et meget kendt kloster; Monasterio de Santa Catalina. Klosteret er fra 1580 og er naermest en bydel i sig selv, hvor rige nonner har boet i mange aarhundreder. Det var et meget smukt og velholdt sted. I morgen skal vi ud og river rafte paa Rio Chili, som ligger taet paa Arequipa. Det skal nok blive ret vildt, men vi holder os dog til begynderturen. Det skal nok blive superfedt. Vi tager ogsaa videre til Puno i morgen, som ligger ved Titicacasoen. Her bliver vi nok kun en eller to dage. Derefter gaar turen til Cusczo og ikke mindst Macchu Picchu!

Paa opdagelse i Bolivias saere natur

Den sidste uges oplevelser har vaeret praeget af Bolivias fantastiske natur. Vi ankom til Tupiza og blev i tre dage indtil vi kunne komme paa den beroemte 4 dages tur ud i det sydvestlige Bolivia. Vi fordrev tiden i den lille flaekke med at tage en dagstur ud og ride paa heste i den fantastiske naerliggende natur, der bestaar af store roede klippeformationer. Der er blevet optaget mange westernfilm i omraadet.

I mandags begyndte vores 4 dagestur i jeep sammen med 2 engelske piger og vores guide og chauffoer, Betho, og vores kok, Lydia. Undervejs har vi set Bolivias fantastiske og uspolerede landskab, badet i Hot Springs, set vulkaner og ikke mindst vaeret i verdens stoerste saltorken, Salar de Uyuni. Det var en af de vildeste og saereste oplevelser i mit liv. Saltoerkenen er dannnet af en kaempe soe, der er toerret ud. Laget af salt er 8 meter hoejt og orkenen daekker et omraade pa 12.000 km2.

Vi saa solopgangen i dag midt i oerkenen og spiste morgenmad paa det eneste salthotel, der findes i oerkenen. Hotellet var helt lavet af salt, dvs. ogsaa borde, stole og senge. Det var godt nok ogsaa specielt. Senere brugte vi en del tid ude i oerkenen paa at tage det typiske turist fotos, hvor man kan manipulere med perspektivet da horisonten forsvinder.

Vi er nu kommet tilbage til Uyuni og venter nu paa vores transfer til San Pedro de Atacama i Chile, hvor vi vil fortsaatte vores rejse.

Den stolte Lama

Laguna Colorado

Arbol de Piedre

Salar de Uyuni

Gruppebillede fra 4 dages turen i Salar de Uyuni